Varme hveder med ærtemel - Pure Dansk™

Varme hveder med dansk ærtemel

Af Pure Dansk™

Varme hveder med ærtemel - Pure Dansk™

Hjemmelavede varme hveder smager fantastisk. Prøv denne opskrift med dansk ærtemel, som tilfører både en dejlig sødme, protein og ekstra kostfibre. 

Forberedelse 1 t og 45 min / Tilberedning 15 min / I alt 2 t
Opskriften giver til 10 stk

Ingredienser 

  • 50 g gær
  • 2 dl sødmælk
  • 4 spsk. sukker
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk stødt kardemomme
  • 400 g hvedemel
  • 100 g Dansk Ærtemel
  • 1 æg
  • 75 g blødt smør

Fremgangsmåde

  1. Lun mælken i en gryde til den er ca. 30 grader varm (test ved at stikke en lillefinger i - den skal være lidt varmere end lunken)
  2. Hæld den lune mælk i en skål, og rør gæren ud heri.
  3. Tilsæt sukker, kardemomme, salt og æg, og rør det hele godt sammen.  
  4. Rør ærtemel og hvedemel sammen i en anden skål, og tilsæt ⅔ del af melblandingen i skålen med de øvrige ingredienser. 
  5. Ælt dejen i ca. 5 minutter på en røremaskine eller med hænderne til den er glat og ensartet. 
  6. Tilsæt det bløde smør og resten af melet, og ælt dejen til den er smidig og blød. 
  7. Del dejen i 10 lige store stykker, og form dejen til 10 boller ved at rulle dem mellem hænderne. Føles dejen for klistret, drys lidt hvedemel i håndfladerne.
  8. Placér de 10 boller med 1 cm. mellemrum i et ovnfast fad (ca. 25 x 20 cm) beklædt med bagepapir.
  9. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i 1,5 time et lunt sted med et klæde over.
  10. Tænd ovnen på 200°C  og bag hvederne i 15 minutter til de har en gylden overflade.
  11. Afkøl dem på en bagerist, og servér dem lune eller ristet med smør.

De varme hveder smager skønt ristet med smør, en skive ost og vores nutella med hestebønner. Spises alle hvederne ikke med det samme kan de fryses ned. 

    Dansk Ærtemel

    Mel af Ingrid ærter har en mild smag af ærter, let sødme med noter af majs og nødder. Ingrid ærtemel minder i udseende og anvendelsesmuligheder om kikærtemel, og kan derfor anvendes som alternativ.

    → Køb Dansk Ærtemel