Fyldt aubergine med gråærter og svampe - Pure Dansk™

Fyldt aubergine med gråærter og svampe

Af Pure Dansk™

Fyldt aubergine med gråærter og svampe - Pure Dansk™

Fyldte auberginer med smagfuldt fyld af gråærter og svampe, fuld af umami og med frisk yoghurtdressing på toppen

Forberedelse 35 min / Tilberedning 40 min / I alt 1 t og 15 min 
Opskriften giver hovedret til 2 personer og tilbehør til 4 personer

Ingredienser 

  • 1 dl (90 g) tørrede Danske Gråærter
  • 2 auberginer
  • 2 løg 
  • 2 fed hvidløg
  • 200 g champignon
  • 2 spsk tomatpure 
  • 1 tsk røget paprika 
  • 1½ tsk spidskommen 
  • 1 dl vand 
  • Olie til stegning

Yoghurtdressing:

  • 1½ dl græsk yoghurt, 10 %
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • Evt. 1-2 håndfuld urter fx mynte, koriander m.fl. 
  • 1-2 tsk citronsaft 

Fremgangsmåde

Dagen før: 

  1. Skyl de tørrede Gråærter og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer. 

På dagen:

  1. Hæld iblødsætningsvandet fra og kog Gråærterne i 30-35 minutter i rigeligt letsaltet vand. Hæld kogevandet fra
  2. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. 
  3. Flæk auberginerne på langs og skrab ”kødet” ud, så du ender med 4 aubergineskaller. 
  4. Kom skallerne i et ildfastfad med lidt olie i bunden. Drys skallerne med lidt salt og olie. 
  5. Pil løg og hvidløg og hak det fint. 
  6. Skær auberginekødet i tern. 
  7. Rens champignon og skær dem i mindre tern. 
  8. Blend Gråærterne i en minihakker.  
  9. Varm en pande op med olie til middel varme. Steg løg og hvidløg til løgene er klare. Tilsæt auberginekødet og steg i 4-5 min. 
  10. Kom champignon på panden og steg yderligere i 4-5 min.
  11. Tilsæt tomatpure, krydderier, vand og blendet Gråærter. Lad det stege i 2 min og smag til med salt og peber. 
  12. Kom fyldet i aubergineskallerne og bag dem i ovnen i 30 min. 
  13. Pres hvidløget i yoghurten og smag til med salt, peber, citronsaft og evt. friske krydderurter. Sæt på køl til den skal serveres sammen med de fyldte aubergine 

Servér de fyldte auberginer med gråærter og svampe med yoghurtdressing på toppen.